|
Hjemtur fra JM med strøtanker om sammenhold, Grønland og familietraditioner
Nico, tidligere yndlingelandsholdsspiller fra Julianehåb, Grønland,
beskrev MATCHBOLD som "rigtig godt. "Der er et godt sammenhold."
Han mente også, at han var kommet i meget bedre form, hvilket også kunne mærkes mentalt, sagde han. Han har i mange år døjet med en ryglidelse, og var tidligere en af Grønlands bedste spillere, indtil han fik en ankelskade ved en glidende tackling.
Han rejste til Danmark som 38-årig og er nu 45. Men han er ikke sikker, da han "ikke var så god til at tælle baglæns", hvilket jo nok er et tegn på grønlænderes anderledes opfattelse af tid. Han fortæller, at man i Grønland spillede på isen om foråret, som var bedst når der havde faldet sne, som var smeltet. Hvis bolden røg ved siden af de hjemmelavede mål, måtte man bare hente den.
Nico er i Matchbold sammen med sin barndomsven, Emil, - begge fra Sundholm og begge talte grønslandsk sammen men skifter til dansk, når de er sammen med danskere.
De beskrriver begge grønlændere som "tilbageholdende" og som folk, der hjælper hinanden med alt fra bolig til tøj, selvom de ikke ejer meget. Begge haar arbejdet på skibe - den ene med lastning 6-timers søvn, 6 timers arbejde, den anden på en tanker der tog fra bygd til bygd (16 i alt), og derefter på ekspeditionsskibe i marinen som bestod af 24-timers vagter. De har begge alderen til også at kende den traditionelle kultur.
Nicos far havde således planer om at fragte sin kone i kajak fra den bygd hun boede i til sin bygd, hvor de skulle holde bryllup. Som regel sidder bruden bagest og tynger enden af kajakken godt nedad i sin fulde sælskinsvåddragt, men Nicos fars kone turde nu ikke, så hun kom med båd.
Kajakker er ved at blive en stor eksportvarer igen og laves
stadig af stof. Dog er det nu af moderne presenning, for hvis de blev lavet af garn, ville den grønlandske leverandør være 50 leverancer bagud i stedet for de 12 han er bagud, med de nuværende materialer.
Emil har sejlet i kajak og fortæller, at man altid skulle huske nål og tråd, da der jo let gik hul på kajakken, når den brast ind i isen. -Og sælspæk for at isolere den.
Nico og Emil er begge opdraget med fortællinger som fx at nordlyset ville spille bold med deres hoveder, hvis de piftede af det. De havde enkelte gange været mod nord, hvor de ikke kunne forstå den lokale dialekt, og hvor solen kommer frem om foråret, hvorefter den kredser rundt på Polarcirklen uden at gå ned før til efteråret. De fortæller, at det grønlandske samfund havde forandret sig en del, fx er der nu nærmest var en industri i at tjene penge på de mange alkoholikere ved at sætte priserne på øl op til de 17,8 kroner de koster pr. flaske.
De savner ikke Grønland, bl.a. fordi de er en del af et stort, internationalt grønlandsk netværk, og derfor stadig kalder sig grønlændere fremfor danskere. |
