OMBOLD arbejder løbende på at dokumentere og evaluere indsatsen af vores arbejde, og tager gerne initiativ til at dele viden og erfaringer. I både 2009 og i 2010 har OMBOLD været værter for konferencer, hvor “Idræt for socialt udsatte” har været på dagsordenen.
Første konference om udsatteidrætten
OMBOLD stod i 2009 bag den første konference, hvor udsatte-idrætten kom i fokus. Københavns Kommune var værter for de 80 fagfolk, politikere og forskere, der havde taget imod invitationen til den fuldt bookede konference. Mens konference-deltagerne diskuterede effekter, erfaringer og udsatte-idrættens potentiale og vilkår, havde Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard fløjtet københavner-mesterskabet i gang på Rådhuspladsen uden for.
Idræt for socialt udsatte er stadig relativt nyt, og der er først i de senere år blevet igangsat en række projekter med det formål, at give socialt udsatte mulighed for at dyrke idræt. Organisationer som OMBOLD, Dansk VæreSteds Idræt og tre idrætskraft-centre i provinsen har skabt tilbud, der giver denne udsatte-gruppe mulighed for at dyrke idræt med ligesindede og under forhold der tager hensyn til deres specifikke behov.
Erfaringerne indenfor området er gode, men der mangler stadig dokumentation og viden om effekterne af arbejdet med idræt for udsatte. De mest markante forsknings-resultater inden for specielt fodbold-delen stod Peter Krustrup for. Han er lektor ved Institut for Idræt, og såvel OMBOLDs landshold og Matchbold har samarbejdet med instituttet for at måle på spillerne både før, under og efter de to respektive idrætsforløb.
Ekstremt sundhedsløft
I MATCHBOLD er der gennemført 40 fysiologiske tests, der fra starten tegnede et meget dystert billede af målgruppen.
Før starten viste målingerne en så ringe sundhedsprofil, at deltagerne havde en betydeligt forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme som følge af lavt kondital, forhøjet blodtryk og kolesterol. Desuden stod det klart, at hovedparten havde en betydeligt forhøjet risiko for fald og knoglebrud som følge af beskeden muskelstyrke, lavere knogleværdier og dårlig balance.
Målgruppens fysiske kapacitet blev vurderet til at være så lav, at havde konsekvenser for deres daglige liv – både praktisk, erhvervsmæssigt og socialt.
Markante forbedringer
Efter fire måneders projektdeltagelse var konditallet steget med hele 15 pct. (fra 33 til 37 ml/min/kg), muskelmassen var steget med 2 kg hvoraf der var en stigning på hele 15-20 pct. i lårmusku-laturen. Samtidig skete et betydeligt fald i blodtryk med et fald på 8 mmHg både hvad angår systolisk og diastolisk blodtryk. Den fysiske kapacitet var ligeledes steget betydeligt i form af bedre cykelpræstation, bedre løbeevne i form af sprinthastighed (10pct.) og bedre evne til at lave interval-arbejde (50 pct.), større muskelstyrke og bedre balance.
Resultaterne indikerede, at der også skete forbedringer i kolesterol- og knogletal, men at der er behov for yderligere dataindsamling for at kunne konkludere endeligt på de to områder.
De samlede fysiologiske resultater viser at målgruppen efter fire måneders deltagelse i Matchbold-projektet fik en markant bedre træningstilstand og sundhedsprofil.
Undersøgelsens resultater bekræfter at målgruppen har en stærkt forhøjet risiko for hjerte-karsygdomme og en markant større risiko for fald og knoglebrud, men også at risikoprofilen på flere områder nærmer sig en normalisering efter bare 4 måneder og at så markante forbedringer i den fysiske kapacitet skaber det fysiologiske fundament for en mere aktiv livsstil, for større fysisk overskud i hverdagen og mulighed for at kunne klare flere funktioner i en eventuel arbejdssituation.
Udpluk af konklusioner på konferencen:
Fysisk aktivitet er sundt – også for hjemløse.
På tre måneder kan udsattes og hjemløses fysiske form forbedres markant.
Der er brug for permanente idræts tilbud til målgruppen.
Idrætsaktiviteter skal være let tilgængelige og fleksible for at tiltrække hjemløse og udsatte.
Der er brug for idrætstilbud, der er målrettet hjemløse og udsatte.
Idræt skaber sammenhold, der ikke er baseret på misbrug.
