Billeder og tekst fra OMBOLD Aarhus med Flemming Povlsen, Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær

Aarhus OMBOLD, som er en del af OMBOLD LOKALT, som Nordea-fonden har støttet med 795.000 kroner, blev lanceret tirsdag den 8 maj i Globus 1 i Brabrand med Flemming Povlsen, Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær som gæstetrænere.

Det var egentligt meningen at dagens træning skulle foregå ude i det fri på den meget fine udendørsbane, men der var mødt så mange spillere frem at der ikke var plads, så træningen blev afviklet i den indendørs hal. Hvis nogle af de godt 25 spillere der var mødt op til træning troede af Flemming Povlsen, Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen bare var mødt frem for at få taget nogle billeder og skrive nogle autografer blev de hurtigt klogere.

 

Foto:Claus Bonnerup

 

Anført af en indpiskende, råbende og engageret Flemming Povlsen blev spillerne ført igennem et træningsprogram der nok var en del hårdere end de fleste fremmødte spillere var vant til. Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen fungerede som assistenter, der viste hvordan øvelserne skulle udføres, mens Flemming Povlsen dirigerede. Det var et sjældent syn at se hvordan 25 storsvedende spillere, højrøde i hovedet lavede styrkeøvelser på gulvet uden at nogen brokkede sig – fantastisk.

 

Foto: Claus Bonnerup

 

Tempoet var hele tiden meget højt uanset om det var teknik, hurtighed, styrke eller udholdenhed, der blev trænet.

 

Foto:Claus Bonnerup

 

Træningen blev afsluttet med kamp på lille bane hvor alle spillerne blev delt i hold på tre. Martin Jørgensen, Jesper Grønkjær og Flemming Povlsen udgjorde det ene hold. Taberne skulle lave armbøjninger, så der blev gået til den. Der blev kæmpet hårdt, men lige meget hjalp det. Igen måtte spillerne ned på gulvet og lave armbøjninger, mens de herrer Grønkjær, Povlsen og Jørgensen nøje tjekkede at ingen snød.

 

Foto: Claus Bonnerup

Til sidst blev spillerne kaldt sammen og Flemming Povlsen lovede at han snart ville kigge forbi igen for at se hvordan det gik med træningen.

 

Foto: Claus Bonnerup

 

Efterfølgende blev der taget billeder, skrevet autografer og en bold doneret af Select blev signeret af trænerne.Alt i alt en fantastisk oplevelse for spillerne og ikke mindst en stor inspiration for  trænerne Rene, Jannek og Roald der varetager den faste træning hver tirsdag i Globus 1 fra 13.30 til 15.30

 

Foto: Claus Bonnerup