Jeg vil et skridt fremad

Viggo Andreassen, 27 år

Bopæl: Jeg bor hos min onkel i Århus, men han er lige røget på hospitalet med en blodprop, så nu ved jeg ikke, hvad der sker. Jeg er født i Grønland og kom til Danmark i 1993, fordi min stedfar ville prøve lykken her som hoteldirektør, efter han havde solgt sin andel i et hotel i Grønland. Så vi kom til Ebeltoft, men det lykkedes ikke rigtig for ham. Jeg kom i skole og var den eneste grønlænder, så jeg blev mobbet af de store – det var fedt, når jeg løb fra dem. Men jeg har nok aldrig rigtig været en skoleperson.

Uddannelse/arbejde: Et par måneder inden jeg var færdig med skolen, gik der ged i alting. Min mor kom i spjældet, og jeg kunne ikke være hos min stedfar, så jeg røg ind og ud af institutioner de næste år. Efter det har jeg arbejdet som alt muligt – havnearbejder, smed, gøgler, tømrer, bådmekaniker, alt sammen selvlært. Jeg er meget lærenem med håndværk. Men jeg er altid droppet fra og har ikke kunnet gennemføre noget, kun Gøglerskolen. Da jeg var færdig, blev jeg tilbudt job i et russisk statscirkus, men jeg følte, at jeg var en rod, jeg kunne ikke holde mig til den strenge russiske disciplin. Jeg har tit fortrudt, at jeg ikke prøvede.

Hjemløshed: Jeg har boet lidt rundt omkring – hos kærester eller hvor der var plads. Jeg var gift fra 1999-2002 med en polak, vi boede sammen i Århus og fik et barn. Hun bliver snart syv år, men jeg har ikke kontakt med hende længere. Det blev nok lidt hektisk til sidst med druk osv. Så jeg ved ikke rigtig, hvor de er henne nu.

Fodbolderfaring: Vi var en masse grønlændere, som mødtes og spillede sammen i Århus – vi drak, røg og spillede fodbold. Da var jeg vel 15-16 år. Jeg har ikke spillet i klub som dreng – jeg kunne ikke li’ fodbold som lille, selvom min biologiske far er fodboldspiller i Grønland.

Landsholdet: Jeg er beæret over at være udvalgt. Det er en stor ting, en stor oplevelse. Forhåbentlig gør forløbet med holdet, at jeg kan tage det skridt fremad, som jeg har prøvet at tage i mange år. At jeg kan komme videre i stedet for bare at stå det samme sted. Nu får vi jo en træneruddannelse, og i Århus har vi tit talt om at være trænere for børn og udlændige i Brabrand (ghetto for indvandrere, red.), så de kan spille fodbold i stedet for at lave ballade. Men for mig selv håber jeg, at det bliver skridtet til at komme i god form, møde en masse nye mennesker og se, om ikke der er plads til mig et eller andet sted.

VM i Italien: Jeg var med på Reservelandsholdet til VM i København i 2007. Jeg tror, at det bliver anderledes at komme på udebane og spille for Danmark. Inde i mit hoved er det Grønland, jeg spiller for.

Lorem ipsum dolor sit amet, contetuer adipiscing eacus. nean it mauris. llus porta. Fusce suscipit varius mi llus porta. Fusce suscipit varius

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.