|
Klem, kram og kærlighed prisen

Søndag d.15/11-09 blev den første Klem, Kram og Kærligheds pris uddelt. Det skete i Odense ved den årlige gadefodboldkamp mellem FC Benedikt og Odense Byråd. Modtageren af Klem, Kram og Kærligheds prisen 2009 blev Jane Nielsen fra FC Benedikt - Kirkens Korshær i Odense.
Jane har igennem mange år deltaget i OMBOLD´s gadefodbold stævner og er målmand hos FC Benedikt og ikke kun hos sine medspillere, men også hos modspillerne er Jane et kendt ansigt. Jane modtog prisen fordi, hun har en helt fantastisk personlighed og en utrolig positiv tilgang til livet og til andre mennesker.
Både på og udenfor banen udviser Jane en næstekærlighed såvel som et stort personligt overskud, og virker således som en ekstra solstråle til OMBOLD stævnerne. Jane kan kort beskrives som indbegrebet af Klem, Kram og Kærlighed og derfor var det et helt naturligt valg, at Klem Kram og Kærligheds prisen skulle gå til Jane Nielsen. Endnu en gang, et stort til tillykke fra OMBOLD.
|
|