LEDIGE STILLINGER
OMBOLD søger 3 frivillige som vil hjælpe til ved OMBOLD-gadefodbold stævner .
OMBOLD har siden 2003 arbejdet med gadefodbold som et socialpædagogisk idræts-tilbud for hjemløse, misbrugere og socialt udsatte mennesker. Vi arrangerer mesterskaber, stævner, træning og tilbyder rådgivning og foredrag for institutioner, der ønsker at igangsætte idrætsaktiviteter på boformer og væresteder over hele landet. OMBOLD står også for udtagelsen af det danske landshold, der årligt inviteres til at deltage ved VM i gadefodbold.
Vi søger 3 frivillige personer, som har tid og lyst til at hjælpe til ved vores månedlige OMBOLD stævner rundt om i Danmark.
Foreløbig oversigt over stævner i 2010:
· 13. marts Indestævne i Valbyhallen i København
· 15. april JM i Århus
· 8. maj FM i Odense
· 25.-27. juni DM i Esbjerg
· 26. august SM i Køge
· 2. oktober KM i København
· 18. december Julestævne i Valbyhallen i København
Opgaver i forbindelse med stævnerne:
· Kørsel og op/nedsætning af banen
· Dommerbordet. Bl. a. tage imod tilmeldinger fra hold, notere resultater i løbet af stævnet, annoncere næste kamp m.m.
· Kaffebod. Brygge og udskænke kaffe til spillere og tilskuere
· Styre måltavle
· Andre forefaldne opgaver
Du får:
· Et netværk af positive kollegaer
· Ture rundt i hele Danmark, med alle udgifter dækket
· Muligheden for at få et fedt stykke frivilligt arbejde i en landskendt organisation på CV´et
I bytte får vi:
· En engageret, pålidelig, udadvendt og tillidsvækkende frivillig, der har lyst til at være med til at gøre en positiv forskel for mange mennesker
· En frivillig der har en vis pædagogisk forståelse, en stor portion tålmodighed og gåpåmod
· En frivillig der ikke er bange for at tage fat
Vi ser frem til at høre fra dig, og eventuelt ses til en samtale snarest.
Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte Rikke på 61285168 eller på rikke@ombold.dk