Lindevangen Københavnsmestre 2012

 

For første gang i lang tid, var det nødvendigt at stille to baner op, da der torsdag den 7. juni blev afholdt Købehavns Mesterskaberne i gadefodbold.

I herreturneringen var 16 hold tilmeldt, mens kvindeturneringen bestod af to hold. Det betød to baner og i alt 44 kampe.

 

Foto: Henrik Dons Christensen

 

I kvindeturneringen spillede to sammensatte hold – FC Damer og Kvinder United – om titlen som Københavns Mestre. FC Damer bestod i første kamp af spillere fra Åndehullet og Esbjerg, mens Kvinder United bestod af spillere fra Lindevangen, Sundholm og OMBOLD. I anden kvindekamp var der lidt rokeringer så FC Damer alene bestod af spillere fra Åndehullet og den ene debutant fra Esbjerg spillede for Kvinder United og den anden desværre måtte udgå med en skade. Efter to spændende kampe med gejst og højt humør løb FC Damer med begge sejre og kunne sidst på dagen kåres som vindere af titlen ”Københavns Mestre”, og Kvinder United måtte tage til takke med andenpladsen.

 

Foto: Henrik Dons Christensen

I herreturneringen var de 16 hold inddelt i fire puljer, som efter spændende kampe i gruppespillet gik videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler, finale og placeringskampe.

I den ene semifinale spillede Kongens Ø mod Lindevangen, og efter kampen måtte Kongens Ø se sig besejret med en stilling på 4-2 til Lindevangen.

Den anden semifinale blev spillet af Crimestop og et sammensat hold bestående af spillere uden et fast hold, der udgjorde en tom plads, efter et afbud fra Solvang. Crimestop, der ved Købehavns Mesterskabet deltog i deres andet OMBOLD stævne, gjorde en god figur og vandt semifinalen 4-3.

 

Foto: Henrik Dons Christensen

 

I finalen stod de overfor Lindevangen. Lindevangen havde indtil da havde vundet to ud af årets tre stævner, og det skulle blive spændende, om de ville løbe med deres tredje guldmedalje i år. Alene det, var motivation nok for Crimestop’s dygtige spillere til at kæmpe hårdt. Men nok især fordi netop Lindevangen fratog Crimestop en finaleplads til Fyns Mesterskaberne i maj måned med en semifinalesejr på 6-1, gjorde, at Crimestop ville figthe til sidste fløjt for at vinde Københavns Mesterskabet 2012. Desværre for Crimestop var kræfterne brugt op og efter 7 minutters spil måtte de erkende nederlaget. Lindevangen stod igen med en finalesejr, denne gang på 4-1, og kan nu kalde sig Københavns Mestre 2012.

 

Placeringer:

1. Lindevangen 5. Hotellet 9. Blå Kors Taastrup 13.Skansegården
2.Crimestop 6. Frem aktiv 10. Hørhuset 14.Værestedet Esbjerg
3. Solvang 7. KFUM Kollegiet 11. Sundholm United 15. OMBOLD Esbjerg
4. KongensØ 8. FCR Riskov 12. Åndehullet 16. Karlsvognen