ombold.dk © 2009 

 

Holdet bag Hjemløselandsholdet

 


 

Bag hjemløselandsholdet står en gruppe af professionelle, som alle støtter og hjælper spillerne undervejs.

Bagest fra venstre:

Morten Eskesen: Gennemfører personlige coaching samtaler med spillerne. Står desuden for spillernes træneruddannelse i DBU-regi.

Janek Majewicz: Landstræner. Har det overordnede ansvar for Hjemløselandsholdet, både i forhold til træning, socialpædagogiske tiltag m.m.

Morten Bruun: Journalist og medlem af OMBOLDs bestyrelse. Har bl.a. med fundraising og PR-aktiviteter at gøre.

I midten:

Vinni Dinesen: Medarbejder på Solvang, en boform for hjemløse i Glostrup og medlem af OMBOLDs bestyrelse. Deltager i landsholdets månedlige træningssamlinger i Sorø som omsorgsperson, der skal få tingene til at spille uden for banen.

Tina Juul Rasmussen: Journalist og pressemedarbejder. Står for holdets presseomtale og PR.

Maja Vedel: Socialrådgiver. Hjælper spillerne med spørgsmål af social karakter, har kontakt med kommuner, potentielle arbejdsgivere, behandlingssteder, forsorgshjem osv.

Allan Bærentzen: Sekretariatsleder i OMBOLD. Ansvarlig for økonomi, fundraising, events m.m. i forbindelse med landsholdet.

Forrest fra venstre:

Rikke Sparving: Assisterende landstræner: Har sammen med landstræneren ansvaret for landsholdet.

Mai-Britt Catrine: Professionel danser og event-chef på Café Park i København. Skal bl.a. gennemføre et danseprogram med spillerne. Også tovholder og sparringspartner på events m.m. med holdet.

Christoffer Regild: Fotograf. Vil følge landsholdet frem til og under VM.

Derudover er følgende tilknyttet landsholdet (ikke med på billedet):

Agnes Eklund: Socialarbejder på Kofoeds Skole. Vært ved de månedlige træningssamlinger i Sorø. Også kaldet ’Mor Agnes’.

Christian Lønstrup: Tidligere professionel fodboldspiller. Bosat i Italien med gode kontakter til andre danske prof. fodboldspillere. Skal sørge for gode oplevelser for spillerne før og under VM i gadefodbold i Italien.

Morten Wieghorst: Træner i FC Nordsjælland og tidligere landholdsspiller. Ambassadør for Hjemløselandsholdet.

 

 

 

 

 

 

 

Homeless World Cup

Følg med i de enkelte landes forberedelser til VM

 

Se det danske hold

Foreløbig er otte mand klar til at slås for Danmak i Milano

 

 

 

 

 

Billedearkiv